Kriminalforsorgen logo

Har du styr på bygge- og renoveringsprojekter,arbejder du struktureret og har du hænderne skruet rigtigt på?

FAKTA

Stillingstype: Ejendomskonsulent

Virksomhed: Kriminalforsorgen i Grønland

Ansøgningsfrist: 17. august 2025

Kontakt: Morten Weiss tlf. 7255 4003 eller Dan Aagaard Simonsen på e-mail das@krfo.gl eller tlf.: +299 25 91 56

Kriminalforsorgen styrker organisationen og søger en byggeteknisk stærk kollega til stillingen som Ejendomskonsulent til vedligeholdelse af kriminalforsorgens ejendomme i Grønland.

Om din kommende arbejdsplads

Kriminalforsorgen i Grønland og Direktoratet for Kriminalforsorgen vil fremadrettet have et øget fokus på vedligeholdelse af bygningsmassen i Kriminalforsorgen i Grønland. Du vil blive ansat i Kriminalforsorgen i Grønland, men du vil samtidig være en del af Koncern Ejendomme i Direktoratet for Kriminalforsorgen, der varetager den tværgående styring af bygningsområdet. Her vil du blive en aktiv del af et højt prioriteretudviklingsområde, med mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver samt din faglige udvikling. Stillingen er fysisk placeret i Nuuk i Grønland, og du vil have reference til sekretariatslederen i Hovedkontoret samt til enhedslederen for Koncern Ejendomme i København.

Din opgaver som Ejendomskonsulent

Som Ejendomskonsulent skal du være med til at strukturere og løfte vedligeholdelsesniveauet af bygningsmassen i Grønland, i tæt samarbejde med anstaltsledelserne, ledelsen i Hovedkontoret i Nuuk og dine kollegaer i Koncern Ejendomme. De daglige opgaver spænder over en bred vifte af bygge og driftstekniske discipliner, herunder både planlægning og gennemførsel af byggeprojekter vedr. forebyggende og genoprettendevedligehold, ombygnings- og energioptimeringsprojekter samt planlægning og gennemførsel af løbende vedligeholdelse og service på tekniske installationer.

I dine daglige opgaver vil du bl.a. have fokus på at:

• Opbygge tætte relationer til de enkelte anstalter, serviceleverandører og øvrige samarbejdspartnere

• Afdække vedligeholdelsesbehov på ejendommene samt udfærdige budgetter for vedligehold med 5-10 års perspektiv

• Gennemfører vedligeholdelses- og energioptimeringsprojekter på ejendommene

• Koordinere bygningssyn med eksterne rådgivere og de ansvarlige på anstalterne og Hovedkontoret i Nuuk.

• Opfølgning på serviceaftaler samt kvaliteten af de leverede ydelser

• Have fokus på en proaktiv vedligeholdelsestilgang, hvor tingene bliver taget inden der opstår nedbrud eller svigt

• Medvirke til at opbygge nødvendigt ejendomsdata i FM platform

• Understøtte den daglige drift med teknisk sparring

• Sikre et tæt samarbejde med øvrige interessenter i organisationen

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at:

• du besidder en bred byggeteknisk viden, og meget gerne have erfaring med planlægning og gennemførsel af bygningsvedligehold. 

• er en motiverende, forandringsvillig og resultatorienteret kollega, der kan agere strategisk og hjælpe med at sætte retning.

• du kan navigere i en verden hvor tingene ikke altid går som planlagt, men stadig få tingene til at ske• du ikke er bange for selv at svinge en hammer eller tage en skruetrækker i hånden, for at få løst opgaven

• du har organisationsforståelse, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra lignende stilling, gerne fra en offentlig bygherreorganisation. Det er en væsentlig fordel, at du har indgående kendskab til processerne vedrørende ejendomsdrift, bygningsvedligehold, projektledelse og administration af ejendomme, herunder budgetplanlægning.

Et dynamisk arbejdsmiljø i en organisation i udvikling

Vi kan tilbyde et meningsfuldt job i en dynamisk organisation, med stor politisk bevågenhed. Vi vægter at have et arbejdsmiljø hvor tværfaglighed og personlig udvikling prioriteres højt, med faglig sparring på tværs af de enkelte enheder, for bedst at kunne varetage de varierende og udfordrende arbejdsopgaver. 

Der vil være rejseaktivitet forbundet med jobbet, idet ejendomsporteføljen strækker sig over hele Grønland, lige som der vil være rejser til Danmark i forbindelse med f.eks. tværfaglig sparring og udvikling.

Ansøgningsprocessen

Vi skal modtage din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt relevante referencer senest mandag den 17. august. 2025. 

Ansøgningen sendes til HR@krfo.gl.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Vi forventer, at holde samtaler i løbet af uge 33 og 34. Samtalerne afholdes i Kriminalforsorgen i Grønlands hovedkontor i Nuuk eller over Skype, hvis du ikke befinder dig i Nuuk. 

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort. Vi forventer at holde samtaler løbende. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst eller på individuel kontrakt. Løn og tillæg er efter uddannelse og erfaring. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 40 timer om ugen.

Arbejdsstedet Kriminalforsorgen i Grønland, Hovedkontoret, Qullilerfik 2, 5. sal. 3900 Nuuk.

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler.

Der ydes til- og fratrædelsesrejse, feriefrirejse samt bohaveflytning efter de til enhver tid gældende regler.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

• Enhedsleder for Vedligehold, Teknik og Arealer, Morten Weiss tlf. 7255 4003

• Sekretariatsleder Dan Aagaard Simonsen på e-mail das@krfo.gl eller tlf.: +299 25 91 56

Du kan læse mere om kriminalforsorgens organisation og opgaver på www.kriminalforsorgen.dk

Powered by Labrador CMS