Kommunikationskonsulent til ledelsessekretariatet på Hovedkontoret Nuuk

FAKTA

Stillingstype: Kommunikationskonsulent

Virksomhed: Nukissiorfiit

Ansøgningsfrist:

Kontakt: Henriette Nolsøe Rosing heros@nukissiorfiit.gl, eller ved telefonisk henvendelse på (+299) 520166.

Kommunikationskonsulent med interesse for grøn omstilling, energi og forsyningsvirksomhed søges til Nukissiorfiit.

Nukissiorfiit driver Grønlands energiforsyning. Vi har ambitioner om at skabe grøn vækst og bæredygtighed i det grønlandske samfund og samtidig fastholde en høj forsyningssikkerhed i hele landet til gavn for både borgere og virksomheder.

Vi søger nu en dygtig og kreativ kommunikationskonsulent til at styrke vores kommunikationsindsats, og til at bidrage med sekretariatsbetjening i ledelsessekretariatet. Vil være en del af en frisk og effektiv team på 6 medarbejdere – så søg stillingen.

Stillingen som kommunikationskonsulent er placeret på hovedkontoret i Nuuk, og er med tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest efter aftale.

Som kommunikationskonsulent og sekretariatsmedarbejder hos os, vil du få en central rolle i implementeringen af vores kommunikationsstrategi, samt i planlægningen og facilitering af kommunikation internt i organisationen og eksternt med kunder, medier og offentligheden.Du bliver en del af et engageret team på seks dygtige medarbejdere i ledelsessekretariatet, der fungerer som bindeled mellem direktionen og resten af organisationen, og som håndterer et bredt spektrum af opgaver som ledelsesbetjening, koordineringsopgaver, projektledelsesopgaver, kommunikation, politisk sagsbehandling og forberedelse af møder og præsentationer.

Dine arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Bidrage til implementering af Nukissiorfiits kommunikationsstrategi
  • Planlægning og koordinering af Nukissiorfiits arrangementer og kommunikation hertil
  • Facilitere kommunikationen internt i organisationen og ekstern med interessenter
  • Udarbejde pressemeddelelser og nyheder til medier, hjemmeside og sociale medier
  • Bidrage til ledelsessekretariatets opgaver, herunder ledelsesbetjening og projektledelse

Om dig

Vi søger en kollega, der kan bidrage positivt til ledelsessekretariatets kommunikations- og sekretariatsfunktioner. Vi forventer, at du trives med varierende arbejdsopgaver. Det er en fordel, hvis du har en relevant bachelor- eller kandidatgrad inden for kommunikation, journalistik, marketing eller andre relaterede områder, men vi er faktisk åbne for din baggrund, så længe du har et passende uddannelsesniveau og kvalifikationer.

Vi forestiller os, at du:

  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Har evnen til at organisere og planlægge arrangementer og sikre effektiv kommunikation herom
  • Har gode analytiske færdigheder
  • Kendskab til mediebranchen eller anden relevant erfaring med kommunikation og presse
  • Evnen til at arbejde med digitale kommunikationsværktøjer, sociale medier og hjemmesideadministration
  • Går konstruktivt til opgaverne og kan arbejde selvstændigt, og som del af et teamer en fordel, hvis du har kendskab til grønlandsk sprog og kultur

Vi tilbyder et socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling.

I Nukissiorfiit er vi ca. 400 medarbejdere fordelt på Grønlands 17 byer og 54 bygder. Du bliver en del af hovedkontoret i Nuuk, hvor vi er omkring 100 medarbejdere, og hvor den overordnede ledelse og administration er placeret.

Vi har en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Miljøet er dynamisk og inspirerende med plads til læring og ambitioner. Du bliver del af en organisation, som spiller en vigtig rolle for det grønlandske samfund. Her vil du få indsigt i mange forskellige aspekter af at drive energi- og forsyningsvirksomhed, og du vil som medarbejder være med til at træffe vigtige beslutninger med stor betydning for borgere og virksomheder i Grønland. I det daglige tilstræber vi, at der er den rette frihed og fleksibilitet til at skabe en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv i Nuuks og Grønlands unikke omgivelser.

Med andre ord tilbyder vi en stilling med faglige og spændende udfordringer i en organisation i udvikling, hvor du får god mulighed for at præge dine arbejdsopgaver. Desuden har vi også en arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for at deltage i sociale aktiviteter gennem vores personaleforening med forskellige personalegoder. Dette tæller bl.a. fiske, vandre - og langrendsture efter arbejde samt deltagelse i sociale arrangementer (udstillinger, restaurantbesøg mv.).

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse sker i henhold til relevant og gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid.

Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til:

Chef for ledelsessekretariatet Henriette Nolsøe Rosing heros@nukissiorfiit.gl, eller ved telefonisk henvendelse på (+299) 520166. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til:

HR-afdelingen, hr@nukissiorfiit.gl eller Tlf. (+299) 34 95 00

Om Nukissiorfiit

Som en del af Nukissiorfiit kommer du til at spille en afgørende rolle i forsyningen af el, vand og varme til det grønlandske samfund og den grønne omstilling. Derudover bliver du en del af en stor og spændende organisation i udvikling, som har lokationer og anlæg i hele landet.

Du vil komme til at sidde på Hovedkontoret i Nuuk, som huser godt og vel 100 medarbejdere. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt med en god og aktiv personaleforening, et fokus på trivsel og hvor der er en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Søg denne stilling

Powered by Labrador CMS