Fakta
Stillingstype: Børnebibliotekar
Virksomhed: Grønlands Selvstyre
Ansøgningsfrist: 6. september 2024
Kontakt: Peter Tværmose Nielsen
+299 34 89 44
Vi søger en kollega med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller efter nærmere aftale.
Vi er en dynamisk og inspirerende arbejdsplads, hvor alle tager ansvar og arbejder med og mod et fælles mål. Du skal forvente 3 timers udlånsvagter i ung- børnebiblioteket i hverdage og månedlige i lørdags-rotationer udenfor sommerperioden.
Dine arbejdsopgaver:
- Vagtdækning og formidling i ungdoms- og børnebiblioteket
- Skabe dialog med børn og unge
- Kontakt til skoler og børneinstitutioner i byen
- Deltagelse i øvrige bibliotekariske arbejdsfunktioner i Team Service
Vi forventer, at du:
- er glad for at arbejde med børn og unge
- er idérig i børnehøjde og rummelig
- har gode samarbejdsevner og trives i samspillet med kolleger med andre fagprofiler
- har lyst til at arbejde i et livligt børnebibliotek og fremme læselysten
- dobbeltsproget på grønlandsk og dansk
- har en ren Straffe-og Børneattest
- har en uddannelsesmæssig baggrund som folkeskolelærer eller pædagog med erfaring fra arbejdet på et folkebibliotek eller tilsvarende
Vi tilbyder dig:
- Samarbejde med kompetente, erfarne og engagerede kolleger
- En arbejdsplads hvor sammenhold, åbenhed og en uformel omgangstone er kendetegnene med gode kolleger
Om os:
Biblioteket er folkebibliotek for Nuuk og centralbibliotek for Grønland. Det er et centralt beliggende bibliotek, som bliver hyppigt brugt af borgere.
Vi er organisatorisk opdelt i 4 teams: Team Groenlandica, Team Nunarput, Team Oplevelser og Team Service. Et bibliotek der er drivkraften bag mange arrangementer, heriblandt den årlige kulturnat og vi markerer os gerne i byens øvrige kulturliv fx Suilaa Arts Festival.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.
Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job
Send ansøgning