RETTEN I GRØNLAND SØGER AUTORISEREDE PSYKOLOGER SOM BØRNESAGKYNDIGE

FAKTA

Stillingstype: RETTEN I GRØNLAND SØGER AUTORISEREDE PSYKOLOGER SOM BØRNESAGKYNDIGE

Virksomhed: Retten i Grønland

Ansøgningsfrist: 20. oktober

Kontakt: Eva Davidsen
Telefon: +299 36 38 00
E-mail: evda@domstol.gl

Vil du være med til at sikre, at børn bliver hørt i sager som forældremyndighedssager?

Retten i Grønland ønsker at udvide kredsen af autoriserede psykologer, der bistår retterne som børnesagkyndige.

Vi søger derfor autoriserede psykologer med erfaring i samtaler med børn og interesse for at påtage sig opgaver som børnesagkyndig ved Retten i Grønland og kredsretterne.

Om opgaven

Som børnesagkyndig bistår du retten i sager, der involverer børn.

En væsentlig del af opgaven består i at deltage i børnesamtaler i sager om forældreansvar. Under børnesamtalen er både dommeren og den børnesagkyndige til stede, mens det er den børnesagkyndige, der fører samtalen med barnet.

Som en del af samtalen aftaler du med barnet, hvilke oplysninger der skal gives videre til forældrene. Efter samtalen udarbejder du et skriftligt referat med de oplysninger fra samtalen, som forældrene skal have.

I sjældnere tilfælde kan der også være behov for, at der udarbejdes en børnesagkyndig erklæring.

Vi søger dig, der

  • er autoriseret psykolog

  • har erfaring med samtaler med børn

  • har erfaring med eller arbejder inden for et børnefagligt område

  • kan skabe en tryg ramme omkring samtaler med børn

  • kan arbejde professionelt, neutralt og selvstændigt

  • gerne har erfaring med at udarbejde børnesagkyndige erklæringer.

Omfang og tilrettelæggelse

Retten i Grønland planlægger som udgangspunkt én børnesamtalevagt om måneden fordelt over årets 12 måneder.

Vagterne fordeles mellem de autoriserede psykologer, der er tilknyttet ordningen. Det betyder, at den enkelte psykolog ikke forventes at varetage en vagt hver måned, men indgår i en samlet vagtplan sammen med de øvrige børnesagkyndige.

Datoerne planlægges på forhånd, så vagterne så vidt muligt kan fordeles under hensyntagen til de enkelte psykologers mulighed for at deltage.

Der er ikke tale om en fast stilling, men om opgaver som børnesagkyndig efter nærmere aftale med Retten i Grønland.

Honorar

Opgaven honoreres med 1.000 kr. pr. time.

En skemalagt børnesamtalevagt har en varighed på 4 timer og honoreres med i alt 4.000 kr. pr. vagt, uanset antallet af børnesamtaler, der gennemføres under vagten.

Ved børnesamtaler, der efter aftale afholdes uden for de skemalagte vagter, honoreres der efter medgået tid.

I særlige tilfælde kan der være behov for udarbejdelse af en børnesagkyndig erklæring. Denne opgave aftales særskilt, og de samlede udgifter til udarbejdelsen skal kunne holdes inden for 45.000 kr. Eventuelle udgifter til transport og ophold kan komme herudover.

Interesseret?

Hvis du er interesseret i at blive tilknyttet som børnesagkyndig eller ønsker at høre mere om opgaverne, er du meget velkommen til at kontakte:

Eva Davidsen
Telefon: +299 36 38 00
E-mail: evda@domstol.gl

Send gerne en kort interessetilkendegivelse sammen med dit CV til adm.rig@domstol.gl

Powered by Labrador CMS