Underviser til Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit (KNP) – Grønlands Fængsler

KNP – Grønlands fængsler tilbyder en spændende underviserstilling med meget udviklingspotentiale, med tjenestested i fængslet i Nuuk. Dog vedrører undervisningen også vores øvrige fængsler.

FAKTA

Stillingstype: Underviser

Virksomhed: Kalaallit Nunaanni Parnaarussiveqarfiit (KNP) – Grønlands Fængsler

Ansøgningsfrist: 21. oktober

Kontakt: Jacob Didriksen på mail: jadi@knp.gl eller telefon +299 534142 eller til

Lærer Magssannguaq Qujaukitsoq på mail maq@knp.gl eller telefon +299 365084.

Den overordnede opgave er at tilbyde indsatte meningsfuld beskæftigelse, herunder undervisning.  Hovedopgaven er at planlægge. og i et vist omfang afvikle distanceundervisning, i Qaqortoq, Aasiaat og Ilulissat. Stillingen kan derfor indbefatte rejseaktivitet.

I det daglige vil du samarbejde tæt med den anden lærer i anstalten i Nuuk, beskæftigelsespersonale, anstaltsbetjente og det socialfaglige personale. Du vil referere til anstaltslederen i Nuuk.

Konkrete arbejdsopgaver

·       Tilrettelægge, gennemføre og evaluere individuelle undervisningsforløb af indsatte.

·       Udvikle brugen af fjernundervisning i KNP – Grønlands Fængsler

·       Samarbejde og koordinere med uddannelsesinstitutioner mhp. tilrettelæggelse af undervisningsforløb af indsatte i eller uden for fængslet

·       Samarbejde med det socialfaglige personale om de indsattes handleplaner

Vores forventninger

Vi lægger vægt på, at du:

·       Er læreruddannet, gerne med erfaring fra specialundervisning eller voksenundervisning.

·       Er initiativrig og rummelig.

·       Kan skabe overblik og arbejde systematisk.

·       Har godt kendskab til IT

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på individuel kontrakt. Løn og tillæg er efter uddannelse og erfaring.

Ansættelsesområdet er KNP – Grønlands fængsler.

Arbejdstiden er på 40 timer om ugen. Arbejdsstedet er fængslet i Nuuk.

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler. Der ydes tiltrædelsesrejse for dig og din familie, såfremt du ikke allerede er bosat i Nuuk. Der ydes feriefrirejse hvert andet år for dig og din familie. 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fg. anstaltsleder, Jacob Didriksen på mail: jadi@knp.gl eller telefon +299 534142 eller til Lærer Magssannguaq Qujaukitsoq på mail maq@knp.gl eller telefon +299 365084.

Ansøgningen

Ansøgning med kopi af dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring sendes senest den mandag d. 21. oktober 2026 til hr@knp.gl.

 Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgere skal give samtykke til, at KNP - Grønlands fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

 

Powered by Labrador CMS