AC-fuldmægtig til Indenrigsafdeling

Fakta

Stillingstype: AC-fuldmægtig

Virksomhed: Grønlands Selvstyre

Ansøgningsfrist: 28. juni

Kontakt: Brandur F. Karlsson til rådighed på mail brka@nanoq.gl

Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked & Indenrigsanliggender søger en AC-fuldmægtig til Indenrigsafdelingen

Indenrigsafdelingen varetager den daglige administration og implementering af Naalakkersuisuts indenrigspolitik. Afdelingen har en bred opgaveportefølje, der spænder fra udarbejdelse af politiske oplæg og udvikling af indenrigsområdet til sekretariatsbetjening og tilsyn med kommunerne.

Vi søger en engageret AC-fuldmægtig til vores team, hvor vi både administrerer og udvikler Naalakkersuisuts indenrigspolitik. Hvis du er passioneret omkring at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces og vil bidrage til at styrke nærdemokratiet i Grønland, samtidig med at du finder det spændende at arbejde med kommunale spørgsmål, er dette din chance for at gøre en forskel. Hos os får du mulighed for at tage del i en bred vifte af interessante opgaver og blive en integreret del af et dedikeret team.

Jobbeskrivelse

Som AC-fuldmægtig i Indenrigsafdelingen vil du spille en nøglerolle i at sikre både en effektiv drift af afdelingens opgaver og fremdrift i udviklingsprojekter. Du vil sammen med dine kollegaer bidrage til at betjene vores Naalakkersuisoq og arbejde med en bred vifte af projekter, der påvirker udviklingen af indenrigspolitikken.

Vi er en lille afdeling, hvor vi løfter i flok og værdsætter faglig dygtighed samt en positiv og fleksibel indstilling. Vi håndterer en bred vifte af opgaver, som ofte kræver både koordination, projektledelse og analytiske evner. Aktuelt fylder nærdemokrati i kommunerne meget, og vi står snart over for forberedelserne til valg til Inatsisartut og kommunalvalg i foråret 2025.

Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt efter nærmere aftale med afdelingschefen. På nuværende tidspunkt og i den nærmeste fremtid varetager afdelingen følgende opgaver:

  • Evaluering af den kommunale struktur

  • Udvikling af en ny servicemodel for mindre bosteder

  • Opgaver ifm. nærdemokrati i kommunerne

  • Forberedelse og afholdelse af valg til Inatsisartut og kommunalvalg

  • Udvikling og implementering af frikommuneforsøg

  • Planlægning og afholdelse af kursusforløb for kommunalbestyrelsesmedlemmer

  • Udarbejdelse af informationsmateriale til kommunalbestyrelsesmedlemmer

  • Administrativ sagsbehandling

  • Koordination og samarbejde med relevante interessenter både internt og eksternt

  • Politisk betjening af Naalakkersuisoq for Indenrigsanliggender

  • Menneskerettigheder i Grønland

  • Ad-hoc opgaver

Kvalifikationer:

  • Relevant videregående uddannelse

  • Erfaring inden for en politisk styret organisation er en fordel, men nyuddannede med stort engagement opfordres også til at søge

  • Stærke samarbejdsevner og evne til at påtage sig ansvar

  • Evne til at strukturere, prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag

  • Fleksibilitet i opgaveløsningen

  • Stærke skriftlige og mundtlige formuleringsevner

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces

  • Et uformelt arbejdsmiljø med kort kommunikationsvej og engagerede kollegaer

  • Spændende og varierede arbejdsopgaver med daglige nye udfordringer

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og står gerne til rådighed for yderligere oplysninger om at arbejde for Naalakkersuisut, Indenrigsafdelingens opgaver og vores dynamiske arbejdsplads.

Skal du vide mere om stillingen, så er afdelingschef Brandur F. Karlsson til rådighed på mail brka@nanoq.gl; Ansøgningerne bliver behandlet løbende, men skal være i departementets hænder senest d. 28. Juni 2024. Tiltrædelse d. 1. August eller efter aftale. 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS