FAKTA
Stillingstype: Direktør til Visit Greenland
Virksomhed: Visit Greenland
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Kontakt: Niels Thomsen, på +299 586636 / +45 5432 8408 eller niels@thomsen.gl
Visit Greenland søger en visionær og kommercielt stærk direktør, der kan
styrke Grønlands internationale position som rejsedestination og øge den
globale interesse for at opleve landet, samtidig med at turismen udvikles
bæredygtigt og ansvarligt på Grønlands præmisser.
Stillingen er central
i udviklingen af et af Grønlands vigtigste erhverv og indebærer et betydeligt
ansvar for at skabe retning, sammenhæng og effekt i et komplekst samspil mellem
erhverv, samfund og myndigheder.
En nøgleposition i udviklingen af Grønlands
turisme
Visit Greenland
arbejder for at udvikle turismen som et bæredygtigt og værdiskabende erhverv
til gavn for hele landet. Organisationen spiller samtidig en central rolle i at
skabe international synlighed og omsætte interesse til konkrete besøg i
Grønland i tæt samspil med erhverv, myndigheder og partnere.
Som direktør får du en
afgørende rolle i at samle organisationens stærke kompetencer og sikre, at
indsatsen omsættes til tydelig international positionering, øget efterspørgsel
og langsigtet værdi for samfundet.
Stillingen – ansvar og opgaver
Som direktør har du
det overordnede ansvar for den strategiske, faglige og organisatoriske ledelse
af Visit Greenland.
Du refererer til
bestyrelsen og har ansvaret for at sikre en professionel og velfungerende
organisation med tydelig retning og høj faglig kvalitet.
Dine hovedopgaver
omfatter bl.a.:
- Udvikling og styrkelse af Grønlands internationale position som rejsedestination, herunder tydelig prioritering af markeder og målgrupper samt sikring af gennemslagskraft i den globale konkurrence om turister.
- Strategisk ledelse og udvikling af Visit Greenland med fokus på værdiskabende og bæredygtig turisme, herunder prioritering af indsatser og målgrupper.
- Omsætning af strategi og markedsføring til konkret efterspørgsel, øget salg og dokumenterbar effekt i markedet.
- Ledelse og udvikling af organisationen med fokus på trivsel, retning og fortsat styrkelse af det faglige niveau.
- Samspil med bestyrelsen samt ansvar for økonomi, prioritering og en datadrevet tilgang til beslutninger.
- Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer og partnerskaber på tværs af erhverv, lokalsamfund, myndigheder og internationale aktører.
- Sikring af en sammenhængende indsats på tværs af værdikæden – fra inspiration til køb – gennem koordinering og samling af centrale aktører.
- Aktiv positionering og repræsentation af Grønland som destination nationalt og internationalt samt sikring af bred legitimitet om turismens udvikling i befolkningen.
Din profil – erfaring og kompetencer
Vi søger en direktør
med en stærk kombination af strategisk overblik, kommerciel forståelse og evne
til at skabe resultater gennem samarbejde.
Vi lægger vægt på, at
du:
- Har en stærk forankring i Grønland og indgående forståelse for samfund, kultur og erhverv samt opnår troværdighed i befolkningen.
- Har solid ledelseserfaring og evne til at skabe retning, trivsel og følgeskab i en organisation med højt fagligt niveau.
- Har stærk kommerciel forståelse og erfaring med at omsætte markedsføring og branding til konkret efterspørgsel og salg.
- Kan arbejde strategisk og datadrevet med fokus på effekt, prioritering og værdiskabelse.
- Har erfaring med økonomistyring, bestyrelsessamarbejde og samspillet med offentlige og politiske interessenter.
- Er en samlende og tillidsvækkende leder med evne til at navigere i et komplekst interessentlandskab.
- Har stærke kommunikative kompetencer og kan formidle klart og troværdigt nationalt og internationalt.
Din uddannelsesmæssige
baggrund kan variere. Det afgørende er, at du har de faglige og ledelsesmæssige
forudsætninger for at lykkes i rollen.
Vi tilbyder
- En central direktørstilling med stor betydning for udviklingen af et vigtigt erhverv i Grønland.
- Mulighed for at sætte en tydelig strategisk retning og skabe dokumenterbar samfunds- og erhvervsmæssig værdi.
- En organisation med højt fagligt niveau og et komplekst, men meningsfuldt ledelsesrum.
- En attraktiv samlet lønpakke, der forhandles individuelt og modsvarer dine kvalifikationer og erfaring.
Ansøgning og rekrutteringsproces
Rekrutteringsprocessen
varetages af Thomsen Consulting. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder
relevante kandidater til samtale.
Har du spørgsmål, er
du velkommen til at kontakte Niels Thomsen, Thomsen Consulting, på +299 586636
/ +45 5432 8408 eller niels@thomsen.gl.