GENOPSLAG. To Tidlig indsats behandlere og koordinatorer til Allorfik

FAKTA

Stillingstype: GENOPSLAG. To Tidlig indsats behandlere og koordinatorer til Allorfik

Virksomhed: Allorfik 

Ansøgningsfrist: 28. november

Kontakt: Efa Olsen tlf. +299 34 14 52, mail efol@peqqik.gl

To behandlere søges til Allorfik tiltrædelse per 1. januar 2026 eller efter aftale.

Vi forventer, at du har en mellemlang videregående uddannelse som fx sundhedsplejerske eller jordemoder. Alternativ sundhedsassistent med tidlig indsats erfaring.

Behandlingen i Allorfik har baggrund i motiverende samtale og en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmodel. Hvis du ikke er uddannet inden for området, sørger Allorfik for din uddannelse.

Herudover er det en fordel, hvis du har en småbørnskonsulent, familliekonsulent, supervisions-, psykoterapeutuddannelse eller lignende overbygning.

Allorfik tilbyder behandling mod alkohol-, hash- samt spilafhængighed, og der kan derfor forekomme rejser i bygderne, forebyggende opgaver, samt være med forebyggelse i byen i samarbejde med kommunen på projekter.

Allorfik er delvis integreret i Sundhedsvæsenet og sammen har vi med sociale myndigheder, ansvaret for at løfte Tidlig indsats området.

Således skal du give terapi til gravide og spædbørnsforældre samt koordinere indsatsen med de lokale sundhedsmyndigheder , således at bedst mulig retttidig støtte gives til de udsatte gravide og spædbørnsforældre.

Du forventes at arbejde i Nuuk med kontor i Videncenteret Allorfik, eller et Allorfik center på kysten.

Der kan forventes en del rejseaktivitet i perioder såfremt muligt for koordinatoren.

Allorfiks lokalcentre er organisatorisk under Videncenter om Afhængighed i Nuuk, der bl.a. står for den nationale indsats mod problemer med rusmidler og spil. Du vil få stor indflydelse på organiseringen af dit arbejde i samarbejde med Videncenter om Afhængighed, som også tilbyder supervision til dig.

Som behandler skal du bl.a.:

  • Motivere til behandling med Motivational Interviewing teknik.

  • Give par og famillieterapi

  • Koordinere Allorfik’s og SHV’s tidlig indsats arbejde

  • Samarbejde med kommunen omkring borgernes efterforløb og om problemer, der står i vejen for behandlingen

  • Undervise om tilbuddet i Allorfik og vores metoder

Vi forventer:

  • at du har en faglig interesse i behandlingsområdet specielt viden om forældre tilknytning til fosteret og det lille barn og tiltag der kan stimulere omsorg og nærvær for samme.

  • at du har en rummelig og positiv personlighed

  • at du kan sætte borgerne i fokus

  • at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • at du har et ønske om vedvarende at videreuddanne dig inden for afhængighedsområdet

  • at du er interesseret i tværfagligt samarbejde og i at undervise andre faggrupper

  • at du er interesseret at lære nyt og i vores metoder.

Behandlingen vil overvejende foregå på grønlandsk, mens uddannelsen vil foregå på dansk. Du skal derfor være dobbeltsproget.

Ansøgningsfrist: 28/11 2025, kl. 12:00. Indkomne ansøgninger bliver vurderet løbende.

Om stillingen kan du kontakte:

Leder af Allorfik Efa Olsen tlf. +299 34 14 52, mail efol@peqqik.gl For informationer om

Allorfik: www.allorfik.gl.

Børne- og straffeattest

Man må påregne, at der efter samtykke bliver indhentet straffe- og børneattest, hvis man ikke selv medbringer en ny straffe- og børneattest.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Powered by Labrador CMS