Konsulent til Fiskerilicensafdelingen, Departementet for Fiskeri og Fangst

Fakta

Stillingstype: Konsulent

Virksomhed: Departementet for Fiskeri og Fangst

Ansøgningsfrist: 19. juni

Kontakt: Katrine Kærgaard, katk@nanoq.gl eller 345365

Fiskeriafdelingen, Departementet for Fiskeri og Fangst, søger en konsulent til Fiskerilicensafdelingen som skal være med til at implementerer den nye fiskerilov på det kystnære område, heriblandt indførsel af Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK) samt bistå afdelingen i dens opgaver med udstedelse af kystnære licenser, dispensationer, kvotehandler, kvotefleks og samarbejde med kommunerne om licensudstedelse.

Departementet har som hovedmål at fremme udviklingen af fiskeri- og fangsterhvervene, samt de veterinære forhold i henhold til overordnede politiske målsætninger. Dertil forvaltning af de af Inatsisartut og Naalakkersuisut vedtagne regler inden for områderne.

Fiskerilicensafdelingen er en underafdeling af Fiskeriafdelingen, hvor der samarbejdes tæt på tværs mellem afdelingen samt med afdelingen for juridisk, økonomisk planlægning og Grønlands Fiskerilicenskontrol. Du vil som konsulent bistå dine kollegaer med at koordinerer dette samarbejde tæt med afdelingschefen i Fiskeriafdelingen. Arbejdet foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø med gode muligheder for faglig videreudvikling. Vi tilbyder således en arbejdsplads med fokus på innovation og nytænkning; et arbejde, der er tæt på den politiske beslutningsproces; et uformelt og åbent arbejdsmiljø med engagerede kolleger; spændende personlige og faglige udfordringer.

Om stillingen

Der søges en konsulent til Fiskerilicensafdeling, hvis væsentligste arbejdsopgaver skal bestå i at assistere med implementeringen af den nye fiskerilov og de kommende bekendtgørelser. Derudover arbejder afdelingen med en række driftsopgaver, bl.a. udstedelse af fiskerilicenser, behandling af kvotehandler og samarbejde med kommunerne vedrørende det kystnære fiskeri. Du vil sammen med dine kollegaer skulle udføre disse opgaver og koordinerer arbejdet med retningslinjer, instrukser og standardbreve. Yderligere forventes det at der på baggrund af fiskeriloven vil overføres flere opgaver til Fiskerilicensafdelingen på sigt. Der er dermed god mulighed for faglig udvikling og ansvar.

Arbejdsopgaver:

  • Udstedelse af kystnære licenser

  • Gennemførsel af kvotehandler og kvotefleks for fiskeri med Individuelle Omsættelige Kvoter

  • Sagsbehandling af dispensationsansøgninger

  • Behandling af pantebrev ifbm. køb og salg af kvoteandele

  • Samarbejdet med og oplæring af kommunerne vedrørende licensudstedelse.

  • Betjening af fiskerne og borgerhenvendelse vedr. fiskeriet og licensudstedelse

  • Bistå Fiskeriafdelingen med opdatering af ansøgningsskemaer, sullisivik.gl etc.

  • Sagsbehandle i overensstemmelse med gældende love og regler

  • Deltagelse i implementering af generelle administrative retningslinjer, procedurer og kvalitetskrav i Departementet

  • Implementering af fiskeriloven og tilhørende bekendtgørelser på det kystnære område

  • Samarbejde med GFLK, juridisk afdeling og Fiskeriafdeling om udvikling af fiskeriet og lovgivning

  • Koordinerer opdatering af vejledninger, retningslinjer og standardbreve i afdelingen i samarbejde med kollegaerne,

  • Oversættelser og korrekturlæsning

  • Ad hoc-opgaver

Kvalifikationskrav:

Der søges en alsidig kandidat med en relevant uddannelse, og erfaring. Derudover bl.a. følgende kvalifikationer:

  • Du taler og skriver grønlandsk og dansk

  • Initiativrig og klar på at tage ansvar for opgaveløsning og udvikling heraf

  • Faglig erfaring inden for hele eller dele af Departementets og Selvstyrets ansvarsområder

  • Faglig erfaring inden for forvaltningsmæssige opgaver,

  • Erfaring med kommunikation og samarbejde på tværs af organisationer

  • Erfaring med borgerbetjening og vejledning

  • Gode samarbejdsevner, udadvendthed og fleksibilitet

  • Stabilitet og godt humør

Tjenestestedet er Departementet for Fiskeri og Fangst, Nuuk. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale for den rette profil.

Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Afdelingschef Katrine Kærgaard, katk@nanoq.gl eller 345365

Ansøgningsfrist:

Onsdag den 19. juni 2024

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS