FAKTA
Stillingstype: Retssekretær
Virksomhed: Retten i Grønland
Ansøgningsfrist: 5. september 2025 kl. 16:00
Kontakt: Lillian Petersen på tlf. +299 - 36 38 00
”Hvis
du har lyst til at starte med noget nyt, er her en oplagt mulighed. Vi er sikre
på, at du bliver rigtig glad for at være en del af kredsrettens team. Vi står i
hvert fald klar til at tage godt imod dig”.
Din
nye arbejdsplads
Som retssekretær
bistår du kredsdommerne ved kredsretten med behandling af retssager.
Kredsretten behandler sager i retskredsen, der omfatter Nuuk og bitingstederne
i Paamiut, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.
Arbejdet som
retssekretær i kriminalretssekretariatet indebærer, at du skal arbejde med
kriminalsager og i den forbindelse deltage i tjenesterejser til de tre
bitingsteder.
Du vil i forbindelse
med sagsbehandlingen have meget kontakt med rettens brugere, såvel de
professionelle som borgerne. Vi lægger stor vægt på at behandle alle
henvendelser med værdighed og respekt samt på at kunne give alle et
fyldestgørende, korrekt svar. Du vil også deltage i en weekendvagtordning.
Dine primære opgaver er, at:
· Forberede
sagerne til kredsdommerne, herunder indkalde parter og vidner.
· Klargøre
rets- og dombøger og efterfølgende ekspedering til sagens aktører.
· Løse
en række forskellige sagsrelaterede opgaver i retten i samarbejde med både
kredsdommerne og dine sekretærkollegaer.
· Vejlede
borgerne telefonisk og når de fysisk henvender sig ved kredsretten.
· Ad
hoc sekretæropgaver.
En
både professionel og sjov hverdag
Kredsretten
består af ca. 20 kolleger og er en hyggelig og uformel arbejdsplads, der
varetager vigtige sager på professionel vis, men vi glemmer ikke, at det også
skal være rart at gå på arbejde. Derudover er vi en moderne arbejdsplads med de
nyeste arbejdsredskaber, så vi kan levere et godt stykke arbejde. Ydermere er
det vigtigt for os, at borgerne har tillid til det, vi laver. Ligeledes lægger
vi stor vægt på vores værdier og forventer, at du kan se dig selv i disse:
· Være
moralsk - ”Ileqqorissaarneq”.
· Åbenhed
og ærlighed.
· Ansvarlighed
og engagement.
· Dialog.
· Samarbejde.
Flere
indgange til dit nye eventyr:
· Det
er et krav, at du har erfaring med sekretær- og kontorarbejde. Det kan være, at
du i dag arbejder i den offentlige sektor eller i en privat virksomhed, men det
kan også være, at du arbejder som sekretær eller med kontorarbejde et helt
andet sted.
· Det
er en klar fordel, hvis du har en kontoruddannelse - TNI eller lignende.
· Du
behersker IT på et godt niveau.
· Du
har lyst til at være med til at skabe resultater til gavn for retssikkerheden i
Grønland og trivslen ved kredsretten.
· Arbejdssproget
er grønlandsk og dansk. Grønlandsk er et krav, mens det vil være en fordel også
at være dygtig til dansk.
Er
du interesseret?
Du skal sende din
ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet
igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på "Søg stillingen"
Søg
stillingen
Vi vil gerne høre om
din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere
ansættelser. CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal
uploades sammen med din ansøgning. Vi skal have modtaget din ansøgning
senest den 5. september 2025 kl. 16:00.
Ansættelsesproces
Vi forventer at
afholde samtaler i uge 38. For ansøgere, som ikke er bosiddende i Nuuk,
vil der være mulighed for at deltage i en ansættelsessamtale via televideo.
Stillingen er til besættelse snarest eller efter aftale.
Løn-
og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i
henhold til gældende overenskomst med SIK eller HK/Stat. Hvis du kommer fra en
anden by end Nuuk, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter
overenskomstens bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale
husleje m.v. for efter gældende regler.
Vi vil i forbindelse
med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af
kriminalregisteret.
Vil
du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder
Lillian Petersen på tlf. +299 - 36 38 00.
Vi opfordrer enhver,
der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingerne uanset personlige
forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.