Socialpædagogisk Seminarium søger underviser

Fakta

Stillingstype: Underviser

Virksomhed:Grønlands selvstyre

Ansøgningsfrist:7. juni 2024 12:00

Kontakt: Lena Mathiesen Fly+299 38 35 65

Har du mod på nye udfordringer? Så søg ind til en spændende stilling som underviser på Socialpædagogisk Seminariums afdeling i Nuuk.

Da vi har modtaget mange ansøgninger til alle vores uddannelser, udvider vi vores afdeling i Nuuk, og derfor søger vi en faglærer primært til vores erhvervsuddannelser ved PI/SPS Nuuk, med ansættelse senest den 1. august 2024.

Socialpædagogisk Seminarium (PI/SPS) har afdelinger i Ilulissat og Nuuk, hvor hovedsædet er i Ilulissat. Seminariet har omkring 60 ansatte og har ca. 300 studerende på 8 forskellige uddannelser: dagtilbudsmedhjælperuddannelse, socialhjælperuddannelse, socialassistentuddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, Pædagogassistentuddannelse, rådgivningsassistentuddannelse, rådgiver i socialt arbejde uddannelsen og special- og Socialpædagogisk Diplomuddannelse.

Vi søger en faglærer med stærke evner inden for koordinering, fleksibilitet, samarbejde og viser interesse for kontinuerlig udvikling.

Derudover forventer vi:

  • At du er uddannet pædagog på mindst bachelorniveau eller har tilsvarende uddannelse

  • At du har undervisningserfaringer med voksne

  • At du har taget pædagogikum

  • At du er god til samarbejde og løsningsorienteret

  • At du kunne tage ansvar og arbejde selvstændigt

Vi tilbyder:

  • En uddannelsesinstitution, som er i udvikling og hele tiden søger muligheder frem for begrænsninger

  • En organisation med teamstruktur, medindflydelse og ansvar for opgaveløsning, samt har en dynamisk og inkluderende arbejdskultur, hvor vi værdsætter forskellige perspektiver og ideer.

  • Engagerede og dygtige kolleger i og på tværs af de forskellige afdelinger ved PI/SPS.

  • Sociale arrangementer og teambuilding- aktiviteter for at fremme samarbejde.

  • En hverdag, hvor der også er plads til gode grin.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Lena Mathiesen Fly eller souschef på PI/SPS Marianne Nissen på telefonnr. +299 38 35 50 eller ved at sende e-mail til: allaffik@pi.sps.gl

Man kan får yderligere information om uddannelsesstedet via hjemmeside: www.pi.sps.gl

Ansøgningsfristen er: 7. juni 2024 kl. 08:00

Vedlæg ansøgning, CV, uddannelses- og kursusdokumenter og relevante dokumenter.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Send ansøgning

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på

http://www.naalakkersuisut.gl/job

Powered by Labrador CMS