Studieadjunkt/-lektor til Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik
Fakta
Stillingstype: Studieadjunkt/-lektor
Virksomhed:Grønlands selvstyre/Grønlands universitet
Ansøgningsfrist:8. juni 2024 12:00
Kontakt:Mari Kleist+299 38 56 18
Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet søger en studieadjunkt/-lektor i arktisk arkæologi og kulturhistorie. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2024 eller efter aftale.
Vi søger en studieadjunkt/-lektor i arktisk arkæologi og kulturhistorie til undervisningsopgaver ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.
Afdelingen for Kultur- og Samfundshistorie danner et sprogligt og kulturelt mangfoldigt forsknings- og læringsmiljø med 92 aktive studerende og tre fuldtidsansatte lektorer. Afdelingen tilbyder en tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse, der integrerer historiske, antropologiske, kultur- og samfundsvidenskabelige samt arkæologiske perspektiver. Det primære fokus i både uddannelser og forskning i afdelingen er rettet mod Grønland og det cirkumpolare Arktis.
Ved afdelingen foregår undervisningen på grønlandsk, dansk og engelsk.
Afdelingen hører ind under Instituttet for Kultur, Sprog og Historie som omfatter yderligere tre afdelinger:
Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier
Afdeling for Teologi
Afdeling for Oversættelse og Tolkning
Kvalifikationskrav
Kandidatgrad i arktisk arkæologi eller relevant universitetsuddannelse
Relevant undervisnings- og formidlingsmæssige kvalifikationer på studieadjunkt/-lektor niveau
Indgående kendskab til arktisk arkæologi og kulturhistorie samt Grønlands og det cirkumpolare regioners kultur- og samfundshistorie
Sprogkundskaber på et højt niveau i grønlandsk, der muliggør undervisning på grønlandsk, samt dansk- og engelskkundskaber
Arbejdsopgaver vil primært bestå i:
Undervisning på bachelorniveau i fagene arktisk arkæologi, Inuitkulturer, valgfag og bachelorseminar
Vejledning og eksamination af studerende på bachelorniveau
Udvikling af faget
Deltagelse i det administrative og kollegiale samarbejde
Videreudvikling af uddannelsen i tæt samarbejde med afdelingens og instituttets øvrige ansatte
Evt. gennemføre selvstændig forskning, publicering og vidensformidling indenfor afdelingens fagområder
Ansøgningen
Ansøgningen om ansættelse som studieadjunkt skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:
Bilag 1: Curriculum Vitae
Bilag 2: Dokumentation for eksaminer
Bilag 3: Kontaktoplysninger på op til tre personer hvorfra, der kan hentes reference
Bilag 4: Relevant dokumentation for forsknings- og formidlingsmæssige samt undervisningsmæssige kvalifikationer
Bilag 5: Evt. en publikationsliste af faglig eller formidlingsmæssig karakter.
Vi tilbyder en stilling med spændende udviklingsmuligheder, herunder:
Adjunktpædagogikum
Faglig kompetenceudvikling
Afdelingslederfunktion
Ansættelsesprocedure
Samtlige indkomne ansøgninger vil blive behandlet i et ansættelsesudvalg.
Ansættelsesperioden på studieadjunkt-niveau er 6 år med mulighed for 2 års forlængelse. Herefter kan den ansatte efter positiv lektorbedømmelse overgå til en fast stilling som studielektor.
Ansættelse som studielektor kan finde sted under forudsætning af en positiv lektorbedømmelse inden ansættelse eller såfremt ansøger har opnået studielektorbedømmelse indenfor fagområdet andet steds.
Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder Mari Kleist ved Institut for Kultur, Sprog og Historie på tlf +299 38 56 45.
Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet, kan du læse mere på www.uni.gl
Om Ilisimatusarfik
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 11 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling. Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Ilisimatusarfik består af 4 institutter:
Institut for Læring
Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik
Institut for Kultur, Sprog & Historie
Institut for Sundhed & Natur
Om Fællesadministrationen
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.
Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.